Støttet / overvåget samvær


Støttet / overvåget samvær

I henhold til Barnets lov § 103-105


Støttet Samvær

Vores primære fokus er at sikre, at barnet føler sig trygt under samværet med sine forældre. Samværskonsulenten er opmærksom på barnets signaler og adfærd og sørger for, at barnets behov og grænser bliver respekteret.


Vi støtter barnet eller den unge i at udtrykke sig overfor forældrene på en tryg måde. Samtidig hjælper vi forældrene med at rumme og anerkende deres barn, så barnet føler sig set, hørt og forstået.


Samværskonsulenten fungerer som garant for:

  • At barnets grænser aldrig overskrides.
  • At der er kontinuitet og genkendelighed i samværene.


For at skabe trygge rammer planlægger og faciliterer samværskonsulenten aktiviteter og rutiner, som både barnet og forældrene kan deltage i.

I støttede samvær kan konsulenten være både igangsættende og deltagende, hvis det er nødvendigt for at understøtte et positivt samspil.


Målet er altid at skabe et trygt og meningsfuldt samvær – til glæde for både forældre og i særdeleshed for barnet.


Overvåget Samvær

Formålet med overvåget samvær er at sikre, at barnet kan være sammen med sine forældre uden risiko for psykisk eller fysisk overlast. Barnet har ret til og krav på at blive beskyttet mod eventuelle nye overgreb eller svigt.


Dokumentation

Efter hvert samvær udarbejdes en grundig dokumentation, der indheholder:

  • Førsamtale: Gennemgang og forventningsafstemning med forældrene.
  • Observation: Samværet mellem barnet og forældrene.
  • Eftersamtale: Evaluering og feedback til forældrene.


Samværet kan finde sted i et neutralt samværslokale eller på et sted anvist af kommunen.

unsplash